Integreret  psykologi

- en 3-dimensional tilgang til heling og vækst, der forener

legemlig, mental og åndelig helse

Integreret Psykologi (IP) bygger på den forståelse, at menneskets daglige levemåde udfoldes som et resultat af en konstant dynamisk vekselvirkning mellem tre fundamentale aspekter ved det menneskelige eksistensvilkår: det legemlige, det mentale og det åndelige.

Kropslige helseaspekter (kost- og ernæringsmønstre, stress-, hvile- og motionsvaner, etc.)  virker nært ind på de mentale funktioner (emotioner, energi, motivation, tankeprocesser, m.m.) og påvirker derigennem den åndelige dimension (f. eks. vort verdenssyn og vor selvforståelse).

Omvendt vil vor livsforståelse uundgåeligt influere vor sindstilstand og vore mentale funktioner (f. eks. vore valg) og derigennem øve indflydelse på vor fysiske helse til gavn eller skade for sundheden.       

    Dette koncept åbner nye muligheder for at bearbejde psykologiske problemer på en kreativ måde, der lægger vægt på helhedstænkning. Ved at integrere det åndelige perspektiv - og nogen gange også det fysisk helbredsmæssige - får psykologen nye redskaber i hænde til en dyb og effektiv bearbejdning af de psykologiske problemer.

En sådan integrering er dog ingen betingelse - blot et tilbud. Klientens særlige ønsker, behov og forudsætninger respekteres og tilgodeses altid i videst mulig omfang.

IP-modellen er udviklet af psykolog Peter Damgaard-Hansen på basis af 30 års erfaring med praktisk psykolog-arbejde og helhedstænkning.

Peter Damgaard-Hansen  er autoriseret psykolog og uddannet ved Københavns Universitet i  1973. Han har gennem årene arbejdet med forskellige traditionelle og alternative psykologiske  behandlingsmetoder i teori og praksis.  De sidste 14 år har han været bosat i USA, hvor han har fokuseret på at udvikle det 3-dimensionale behandlingskoncept yderligere.  M.h.t. den  åndelige dimension forsker han især i de muligheder der ligger i at integrere den kristne livsforståelse, som ligger dybt i vor kulturelle og åndelige arv.

 

Integreret Psykologi  tilbydes til enkeltpersoner, par og grupper, DER SØGER MERE

ENERGI, MENING Og LIVSGLÆDE